Jump to content

Backend Tech Lead

Martin Shi

Martin Shi er backend tech lead i vores business technology afdeling. Her på siden kan du høre meget mere om hans arbejde, og hvordan hans dagligdag hos Bonnier Publications er.

Hvad arbejder du med hos Bonnier Publications?

Jeg arbejder som tech lead. Så jeg sidder mest og koder og designer vores system. Jeg sørger for, at alle redaktionerne kan bruge vores platforme og arbejde dagligt. Og så sikrer jeg, at alle vores brand websites er oppe at køre. Hvis der opstår et problem, så skal jeg fikse det. Derudover designer og implementerer jeg også nye features. I forhold til mine daglige arbejdsopgaver så sidder jeg tit foran en computer og skriver kode. Nogle gange holder jeg møder med andre afdelinger for at forklare forskellige tekniske ting, f.eks. den tekniske arkitektur.

Hvad brænder du for i dit arbejde?

Jeg elsker mest, at jeg kan kode hver dag. Og jeg elsker at løse udfordringer. Jeg kan godt lide at sidde sammen med de andre udviklere, diskutere problemer og arbejde på platformen. Uanset om det er at tilføje nye features eller løse problemer. Hvis platformen har et problem og jeg løser det, så gør det mig glad.

Martins favoritter

De 3 bedste ting ved Martins arbejde

Martin deler her de 3 bedste ting ved sit arbejde.

Vores systemer. Der er mange platforme at arbejde med.

Det sociale. Jeg kan især godt lide at spille bordtennis med mine kollegaer i vores medarbejderrum.

Løse forskellige udfordringer med søde kollegaer.

Hvad gør dig mest glad ved dit arbejde?

Jeg elsker at arbejde sammen med mine kollegaer, have det sjovt og snakke med dem. Der er også nogle sociale arrangementer f.eks. fredagsbar. Så kan jeg have det sjovt med mine kollegaer og  spille bordfodbold med dem. Det gør mig alt sammen rigtig, rigtig glad.

Hvorfor valgte du oprindeligt at tage jobbet?

Før jeg arbejdede hos Bonnier, har jeg set massere af magasiner fra Bonnier. Jeg har computer magasinet, Komputer For Alle, derhjemme. Det læser jeg rigtig tit. Så jeg kendte Bonnier rigtig godt. Så søgte de nogle udviklere, og så kom jeg til at arbejde her. Jeg bor også rigtig tæt på kontoret, så jeg kan bare cykle hver dag. Det er jeg glad for.