Vores Historie
Bag de kendte mediebrands står Bonnier Publications
Vi producerer nogle af Nordens mest elskede mediebrands. Du kender helt sikkert en del af dem.
Måske har du abonneret på BO BEDRE eller Illustreret Videnskab? Eller læst Costume, Woman eller I FORM uden at vide det? At det var os i Bonnier Publications, som stod bag mediebrandet? Bag websitet, de sociale kanaler og magasinerne?
For det er det. Vi er nemlig drevet af en journalistisk ambition om at skabe medier, der passer til dine interesser. Både i dag og i morgen. Og en kommerciel ambition om at give vores annoncører mulighed for at udkomme med deres budskaber i relevante kontekster. De helt rigtige.
Stærke interessemedier siden 1959
Sådan har det faktisk været siden 1959, hvor vores aktiviteter startede i Danmark. Vi blev dengang grundlagt som Forlaget Palle Fogtdal. Vores første boligmagasin kom ret hurtig til og begyndte at vokse sig stort. Flere magasiner kom til. Derfra tog det fart.
En del af Bonnier Group
Den svenske familiekoncern Bonnier Group fik øje på potentialerne i den danske medievirksomhed med fokus på særlige nicher og interesser. De købte halvdelen af aktierne i 1971 og resten i 1983. Så vi blev en del af den internationale koncern og skiftede navn til Bonnier Publications. Vores magasiner begyndte også at udkomme i flere markeder.
Fusioneret med Benjamin Media og Bonnier News
Vi har også selv haft et godt øje til andre, som var dygtige til at skabe interessemedier med gennemslagskraft i markedet. Derfor købte vi i 2009 alle aktierne i Forlaget Benjamin, som blev drevet videre som Benjamin Media med base i Danmark frem til 2021, hvor vi fusionerede til et samlet Bonnier Publications.
For at sætte endnu mere fart på vores digitale tranformation fusionerede vi i 2022 med det svenske Bonnier News, og i dag er Bonnier Publications et forretningsområde indenfor Bonnier News. Bonnier News er ret dygtige til digitale abonnementer, og det er også vores ambition.
Medier med nordisk fokus på mange platforme
Vi har udviklet vores medievirksomhed og arbejdsplads på tværs af årtierne: Nye interesseområder, nye mediebrands, nye måder at formidle og udkomme på, nye markeder.
Mange af vores mediebrands er at finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endnu længere omkring. Og de fleste af vores mediebrands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve, sociale medier og events til magasiner. Det er vi faktisk ret stolte af.
Bonnier Publications fortsætter udviklingen
Men vi hviler ikke på laurbærrene. For vi synes, at alle fortjener at give deres interesser mere plads i livet.
Derfor vil vi også blive ved med at berige vores kunders liv og hverdag gennem interessemedier i en liga for sig. Den allerbedste i Norden.
Det er vores relevanskriterie og succeskriterie.