
Stærk udvikling i abonnements-forretningen sikrer et forbedret resultat for Bonnier Publications
Bonnier Publications realiserer i 2024 et overskud (EBITA) på 26,5 MDKK, hvilket er en vækst i forhold til foregående års resultat på 24,5 MDKK. Omsætningen udgjorde 508 MDKK, og samlet resulterer det i en EBITA-margin på 5%.
Både omsætning og resultat er påvirket af, at Bonnier Publications i en Bonnier koncernintern handel solgte Vi i Villa, Sverige, med virkning fra 1. januar 2024. Sammenligneligt resultat for 2023 (uden Vi i Villa), ville have været 22,4 MDKK, og en omsætning på 527 MDKK.
At levere stabile resultater og digital omstilling i et meget udfordret markedssegment er en bemærkelsesværdig præstation, siger adm. direktør Jesper Buchvald og fortsætter. Jeg er stolt over, hvor godt hele organisationen håndterer de mange muligheder og udfordringer
adm. direktør Jesper Buchvald
Med tydeligt fokus på digital transformation, er det lykkedes at øge de digitale læserindtægter med over 30% i forhold til det foregående år. ”Vi er meget tilfredse med udviklingen i abonnementsindtægterne”, siger adm. direktør Jesper Buchvald og konstaterer samtidigt, at tilvæksten i digitale abonnenter indebærer, at den samlede kundebase er stabiliseret gennem året. Dette på trods af en trendmæssig nedgang i efterspørgslen efter print.
De makroøkonomiske forhold har igen i 2024 givet store udfordringer på annoncemarkedet, hvilket har påvirket resultaterne negativt. Især har titlerne i boligsegmentet mærket de svære tider i branchen. I modsat retning har den nye ordning for mediestøtte til magasiner været et positivt bidrag, som også medvirker til at udjævne nogle af de konkurrenceforvridende elementer af andre støtteordninger.
Bonnier Publications forfølger også fremover strategien med fokus på digitale læserindtægter og fastholdelse af lønsomhed i print-forretningen i et faldende marked. I tillæg er Bonnier Publications i gang med integration i Bonnier News-gruppen, som skal sikre langsigtet øget effektivitet, ikke mindst gennem fælles teknologiplatforme.
Bonnier Publications indgår i Bonnier News, som er en del af den svenske Bonnier koncern. Bonnier Publications har hovedsæde i København og har aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Belgien og står bag kendte titler som bl.a. Illustreret Videnskab, Bo Bedre, Historie, Gør Det Selv, I Form, Bil Magasinet og Komputer for alle.
Ved spørgsmål kontakt venligst:
Jesper Buchvald, adm. direktør Bonnier Publications
+45 2469 8220, [email protected]