Jump to content

Slip legen løs: Inspirerende native kampagne med LEGO DUPLO

Gennem Bolig Magasinet fik vi lavet en kreativ native kampagne med fokus på børneleg som en aktiv del af indretningen.

Siden de første legoklodser blev formet på et værksted i Billund i 1932, har LEGO været en stor del af utallige børneliv verden over. Selvom virksomheden snart runder de 100 år, har LEGOs mission altid været klar: At forme morgendagens generationer ved at stimulere kreativitet, læring og leg.

Og de fleste børn elsker at lege med LEGO. Men det kan være svært at ramme den helt rigtige balance mellem at give plads til børnenes leg og have et velindrettet hjem.

Så i anledning af lanceringen af DUPLO-klodsernes nye farvesortiment udforskede vi i samarbejde med LEGO DUPLO, hvordan moderne familier skaber inspirerende hjem, der både giver plads til leg og opmuntrer til kreativitet og fordybelse hos børn og barnlige sjæle.

Bolig Magasinets velkendte inspirerende univers

Vi ønskede at udvikle et indholdskoncept, der både skabte værdi for LEGO DUPLO og samtidig var relevant for vores læsere. For det er sådan, vi leverer de bedste resultater. 

Derfor gik vi både journalistisk, kommercielt og visuelt til værks. Gennem en effektiv idéudvikling valgte vi at forene Lego Duplos legende æstetik med Bolig Magasinets inspirerende univers. 

Det betød, at vi fandt en elegant løsning, der fik synergien mellem Lego Duplos produkter og Bolig Magasinets velkendte univers til at gå op i en højere enhed. I samarbejde med magasinets redaktion – så vi var sikre på at ramme rigtigt.

Slip legen løs i indretningen

Slip legen løs i indretningen, og gør mere plads til børn og barnlige sjæle i dit hjem. Det var opfordringen til moderne børnefamilier og vores overordnede tema for de tre kampagner, vi stod bag for Lego Duplo.

I forlængelse af Bolig Magasinets velkendte visuelle identitet skabte vi et univers med produkterne i naturligt fokus, som flugtede ubesværet med mediets DNA og gjorde Lego Duplo brand både relevant og aktuelt for læserne. Målet var et indholdskoncept med fokus på børneleg som en aktiv del af indretningen. 

Det udmundede i en æstetisk gennemført billedserie og flere inspirerende guides. Blandt andet med konkrete råd til, hvordan man som familie skaber børneværelser med plads til fordybelse, hvordan man indretter hjem, der opmuntrer til leg og kreativitet og hvordan legezoner kan skabe nye og hyggelige former for samvær med ungerne uden for børneværelset. Med andre ord: Inspirerende og tilgængeligt Native-indhold i øjenhøjde, som Lego Duplos målgruppe let kunne identificere sig med.

Indhold der er værd at bruge tid på

Vi skabte en positiv brand awareness for Lego Duplos nye produkter ved sømløst at integrere dem gennem kreativt indhold i Bolig Magasinets stilbevidste univers.

Og så nåede vi også missionen: Indhold, læserne synes er brugbart. Indhold, der er værd at bruge deres tid på.