Jump to content

BO BEDRE: Mediepartner på 3 Days of Design

Mediepartnerskabet mellem festivalen 3 Days of Design og BO BEDRE giver dig som annoncører mulighed for at ramme design entusiaster.

Dansk design bliver i stor stil eksporteret til internationale markeder. Men design trækker også mange til Danmark, når festivalen 3 Days of Design løber af stablen om sommeren i København.

3 Days of Design har på få år manifesteret sig internationalt som et vigtigt mødested for professionelle, journalister og designelskere. Et officielt mediepartnerskab med Danmarks førende designmedie, BO BEDRE, har hjulpet branding og kendskab til festivalen godt på vej. 

Fælles interesse for design

Samarbejdet startede for nogle år tilbage med fælles brainstorms på, hvordan festivalen kunne brande sig og tiltrække flere besøgende med særlig interesse for design.

For BO BEDREs målgrupper var 3 Days of Design relevant at kende til og gav nye muligheder for at engagere sig i design. Opdage det, mærke det, snuse til det. Så samarbejdet var oplagt.

Medieprodukt til festivalgæster og udstillere

I 2022 er samarbejdet blandt andet resulteret i den officielle guide “The Paper”. På engelsk guider vi gæster gennem festivalens events og andre nærliggende æstetiske og sanselige oplevelser i København.

Guiden distribueres også som indstik i BO BEDRE, på caféer i større danske byer og på Milano-messen. Og selvfølgelig også på festivalens mange showrooms, som udstiller både danske og internationale mærker inden for livsstil, design, møbler, belysning og indretning.

Digital udgave af “The Paper”.

År for år tilpasser BO BEDRE formater og kanaler i takt med festivalens udvikling.

Flere besøger 3 Days of Design

Mediesamarbejdet giver jer, som udstiller på festivalen, mulighed for at annoncere for jeres showrooms, events og brands i et målrettet og dedikeret medieprodukt.

Som mediepartner dækker BO BEDRE festivalen 3 Days of Design på både website, sociale medier og i magasinet med eksklusivt redaktionelt indhold. BO BEDRE deltager også som aktør i festivalen og står selv bag en række arrangementer som f.eks. åbningsfest, talks og networking, som er med på programmet.

Effekten af samarbejdet kan du blandt andet mærke, hvis du skal booke hotelværelse i København samtidig med festivallen. For der er godt booket op af besøgende.

KONTAKT

Kan vi hjælpe jer i et kreativt samarbejde?

Kontakt os gerne for hjælp eller inspiration til, hvordan I rammer plet med klassisk eller kreativ annoncering.

Henrik Mader

Salgschef