Her er koncernen Bonnier Publications vigtigste brands. De laves i fire forskellige enheder: Bonnier Publications (DK), Benjamin Media (DK), Bonnier Media (N) og Bonnier Publications AB (S).

Nordisk lead specialist

Nordisk lead specialist

Vil du være med til at udvikle vores leadsarbejde til en enestående forretning?
Kan du drive vores fremtidige leadsstrategi på tværs af magasiner og digitale produkter, ogpå tværs af kanaler? Har du en struktureret og forretningsorienteret tilgang, der tilgodeser både vores annoncesalg og abonnementsforretning? Så har du muligheden for at blive en del af et stærkt og performanceorienteret team i Marketing.

Stillingen er forankret i vores digitale kampagneteam, hvor du vil indgå i et team bestående af content marketing managers, digitale kampagnechefer og digitale marketing-specialister med speciale i eksekvering på tværs af digitale platforme.

I det daglige håndterer vi abonnements- og leadskampagner for både print- og digitale forretningsområder, ligesom vi supporterer den resterende del af Marketing. På den lidt længere bane er det vores opgave at medvirke til, at eksekveringen bliver personaliseret bl.a. ved brug af datadrevne indsigter.

 

Dine arbejdsopgaver og dit ansvar

I reference til vores digitale marketingchef får du ansvaret for at skabe mest mulig vækst og værdi ud fra vores permission-base.

Det er dit ansvar, at der bliver udviklet scoringsmodeller, der kan levere konkret eksekvering, ligesom det er dit ansvar løbende at vurdere værdien af permission-basens nuværende bestand: hvordan den øges, hvordan vi sikrer fastholdelse af leads, modning, og undgår frafald. Du skal have fokus på, at skabe de bedst mulige forudsætninger for at indfri både vores annonce- og abonnementsbudgetter.

I tæt dialog med dine kolleger vurderer, prioriterer og igangsætter du således leadsaktiviteter i relevante kanaler og følger aktiviteterne tæt.

Løbende værner du også om permission-basen ved at vedligeholde og sikre det bedst mulige datagrundlag og udgangspunkt for en kontinuerlig fremgang, hvilket inkluderer aktiviteter, der fokuserer på helt nye leads og opgradering af de eksisterende.

Succesen bliver målt på KPI’er som permission-basens bestand, udvikling i permissiontyper, konvertering og almindelig mail adfærd som open rate, click rate mv. Du sikrer dette ved en skarp og konsistent indsats, der bl.a. tager udgangspunkt i de data, vi har tilgængeligt på den enkelte kunde eller permission. Mangler du data, er det også dig, der tager ansvar for at få dem gjort tilgængelige.

 

Dine kvalifikationer

Du har et digitalt og kommercielt mindset, samt en stærk forståelse for digitale platforme indenfor de fleste mediegrupper og discipliner.

Du har flere års erfaring med rejsen fra den første digitale krog til optimal eksekvering, og har arbejdet med et eller flere systemer indenfor marketing automation undervejs. Derudover har du en relevant og digitalt forankret uddannelse.

Det er vigtigt, at du har en god forståelse for data og evne til selv at skabe sammenhænge, da det er det bedste samlede økonomiske billede for det enkelte lead, der skal være afgørende for indsatsen.

Du arbejder kreativt og ser også løsninger udenfor de kendte rammer. Du er vant til at arbejde i en større organisation, hvor hverdagen byder på en bred kontaktflade og samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder. Du tænker naturligt i digitale løsninger og har dermed opnået teknisk forståelse for data og IT-systemer.

Du tager egne initiativer og løfter gerne nye forslag frem i organisationen. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, er ambitiøs og ikke bange for at lægge en ekstra indsats, når det kræves.

Du forstår værdien af løbende afrapporteringer og er ansvarlig for en systematiseret proces for området, samtidig med at du kan præsentere nøgle-indsigter for ledelse og kolleger.

Du kommer til at arbejde i et skandinavisk miljø, så det er en fordel, hvis du kan forstå både svensk og norsk.

 

Ansøgning

Send din ansøgning mærket ”Nordisk lead specialist” på e-mail til [email protected] senest 28. maj 2018. Ansøgningen, CV og eventuelle bilag skal sendes som ét samlet dokument (pdf). Vi indkalder løbende til samtaler, og ansætter når vi har den rette kandidat. Så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Digital Salgs- og Markedsudviklingschef Lars Fannikke på mobil 60 37 08 86 eller på mail [email protected]

 

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier AB – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande. Bonnier Publications A/S er beliggende på Østerbro i København og består af en blanding af redaktionelle og administrative afdelinger med ca. 300 medarbejdere.

Bonnier Publications A/S indgår i Koncernen Bonnier Publications, som via datterselskaber producerer og udgiver blade, websites, bøger og DVD’er i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er I FORM, Gør Det Selv, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Historie, Allt om Historia, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, Digital Foto og Aktiv Træning.

Ansøgningsfrist: 28.05.2018 kl. 23:59.