Cookie- og privatlivspolitik

Projektleder og Technical Product Owner

Vil du være med til at udvikle et af nordens største mediehuse og føre det videre ind i den digitale æra?

Bonnier Publications søger en engageret kollega til vores udviklingsafdeling. Vi står for udvikling og drift af digitale medier, herunder websites, apps, nyhedsbreve mm. Vi arbejder agilt og videreudvikler løbende vores metodeapparat.

Vi søger en teknisk orienteret person, der har erfaring med gængse web teknologier, og som gerne vil stå i spidsen for nogle af vores digitale projekter, og hvad der heraf følger af planlægning, stakeholder arbejde osv. Det du ikke kan - det lærer vi dig.

Det er en fordel, hvis du selv har udviklererfaring, da arbejdet ofte byder på tekniske udfordringer. Det er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du er frisk på at sætte dig ind i de tekniske aspekter.

Gerne mediebranche erfaring – men ikke en nødvendighed.

Ansvar og opgaver:

  • Planlægge og lede projekter
  • Teknisk product ownership af et eller flere af vores mange sites
  • Test af løsninger
  • Visitation af fejlrapporter og changerequests.

Vi forventer at du:

  • Har personlig gennemslagskraft og er overbevisende i tekniske argumenter
  • Har erfaring med web teknologier
  • Har forståelse for, eller ønsker forståelse af scrum, den agile tankegang
  • Har en god teknisk indsigt der gør
    - at du har en vis arkitekturforståelse, for de systemer vi bygger.
    - at du let kan gå i dialog med interne og eksterne software udviklere
  • Har rigtig gode sociale kompetencer.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i Nordens førende medievirksomhed, hvor du bliver en del af et velfungerende team af engagerede og motiverede kollegaer.
  • Gode kolleger der gerne deler ud af erfaringer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En sjov, hektisk og udfordrende hverdag i åbent kontormiljø.
  • 6 ugers ferie, samt fri mellem jul og nytår.
  • Pensionsordning, sundhedssikring og flextid.
  • Vi har desuden medarbejderforening, kunstklub, motionsrum, massage, kantine og frugtordning.
  • Stillingen er på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost.

For yderlige information kontakt Thomas Fabricius-Bjerre på telefon 50 76 44 77.
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 2. august 2017 kl. 10. Samtaler foregår løbende. Send din ansøgning via e-mail til [email protected] med emnelinjen "Projektleder og Technical Product Owner".

Du kan læse mere om os på Bonnier Publications A/S www.bonnierpublications.com.

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier AB – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande. Bonnier Publications A/S er beliggende på Østerbro i København og består af en blanding af redaktionelle og administrative afdelinger med ca. 300 medarbejdere.

Bonnier Publications A/S indgår i Koncernen Bonnier Publications, som via datterselskaber producerer og udgiver blade, websites, bøger og DVD’er i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er I FORM, Illustreret Videnskab, Gør Det Selv, Komputer for alle, Historie, National Geographic, Digital Foto og Aktiv Træning.