Cookie- og privatlivspolitik

Bonnier Publications A/S søger digital CRM specialist

Vil du være med til at konvertere, fastholde og engagere vores mange kunder, med særligt fokus på dem, der benytter sig af Bonniers digitale produkter. Har du samtidig erfaring med multi channel marketing, og betragter dig som specialist når det kommer til E-mail? Så har du muligheden for at blive en del af Bonniers CRM afdeling på 10 medarbejdere.

CRM afdelingen består af projektledere, analytikere og specialister som dig. Vi arbejder med over 20 forskellige titler og på tværs af alle 4 nordiske lande.
På det daglige plan er vores opgave at sikre dialog med og fastholdelse af vores abonnenter på vores magasiner og digitale produkter, samt supportere marketing med nødvendig viden og kundedata for at skabe de mest effektive kampagner.

På den længere bane er vores opgave også at bidrage til at marketingafdelingen og hermed eksekveringen bliver mere og mere datadreven, og at vi bevæger os mod en mere kundecentrisk kommunikation, hvad angår kanal, frekvens og budskab.

Dine arbejdsopgaver og ansvar:
I reference til vores CRM manager, og i tæt samspil med dine øvrige kolleger, får du ansvaret for at skabe og teste automatiserede Customer Lifecycle flows, så vores kunder kommer godt i gang med vores digitale produkter, og øger deres brug og kontinuerligt føler at de får høj værdi af vores digitale produkter.
Du får ansvaret fra start til slut, hvilket betyder, at det er dig, der er med, både når vores nye digitale produkter bliver udviklet og efterfølgende er i drift og skal videreudvikles. Dermed sikrer du nemlig bedst muligt datagrundlag og struktur omkring de processer, du ved skaber grobund for resultater. Sideløbende er det også dig, der udtænker de kreative løsninger i form af målrettet kommunikation på skrift og kreativt.

Du vil indgå som en nøgleperson i vores digitale produkt team og vil primært skulle arbejde med produkter som fx WYPE, hvor dine opgaver er at udvikle og teste flows på e-mail og cross channel.

Succesen bliver målt på KPI’er som konvertering, levetid, winback og dækningsbidrag. Du sikrer dette ved en skarp og konsistent kommunikation, der tager udgangspunkt i den data, vi har tilgængeligt på den enkelte kunde. Mangler du data, er det også dig, der tager ansvar for at få den gjort tilgængeligt.

Dine kvalifikationer:
Du er ”digital by heart” med en stærk forståelse for digitale platforme, kundedialog for digitale produkter og kampagneudvikling inden for de fleste digitale mediegrupper og discipliner.

Derudover forestiller vi os, at du har en relevant og digitalt forankret uddannelse, men vigtigt er også, at du har arbejdet med digital kundedrevet kommunikation i flere år – måske på et reklamebureau eller i mediebranchen.

Du arbejder kreativt og ser løsninger uden for de kendte rammer. Du er vant til at arbejde i en større performance drevet organisation, hvor hverdagen byder på en bred kontaktflade og samarbejde på tværs af afdelinger og fagområder. Du tænker naturligt i digitale løsninger og har dermed opnået en god teknisk forståelse for data og IT-systemer.

Du er idérig og løfter gerne nye forslag frem i organisationen. Du er ambitiøs med dit arbejde og er ikke bange for at lægge en ekstra indsats, hvis det kræves. Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med dine opgaver.

Du er KPI’ og performancestyret, forstår værdien af løbende digitale afrapporteringer og er ansvarlig for en systematiseret proces for området, samtidig med at du kan præsentere nøgle-indsigter for partnere, ledelse og kollegaer i teamet.

Du har arbejdet med et eller flere af de anerkendte CRM-løsninger og har meget gerne erfaring med Portrait Visual Dialogue.
Du kommer til at arbejde i et skandinavisk miljø, så det er en fordel at du kan forstå både svensk og norsk.

Du tilbydes:
Et job i et kreativt miljø hvor du sammen med engagerede kolleger er med til at videreføre den digitale transformation og sætte kunden i centrum på agendaen. Vi sidder i åbent kontorlandskab og har en god og uformel tone, hvor alle får mulighed for at være med til at skabe et miljø, der gør det sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

  • 6 ugers ferie, pensionsordning, fri mellem jul og nytår samt en række personalegoder som sundhedssikring, ulykkesforsikring, personaleforening, kunstklub, motionsrum, massage, kantine, frugtordning med mere.
  • En arbejdstid på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost.

Interesseret?
Send din ansøgning med CV hurtigst muligt da vi afholder samtaler løbende og gerne vil finde den rette hurtigt. Send ansøgning til [email protected] Mærk ansøgningen: "Digital CRM specialist".

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Marie Lykke: [email protected]

Du kan læse mere om os på http://bonnierpublications.com.

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier AB – Nordens førende mediekoncern med mere end 175 selskaber fordelt på 21 lande. Bonnier Publications A/S er beliggende på Østerbro i København og består af en blanding af redaktionelle og administrative afdelinger med ca. 300 medarbejdere.

Bonnier Publications A/S indgår i Koncernen Bonnier Publications, som via datterselskaber producerer og udgiver blade, websites og bøger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er I FORM, Illustreret Videnskab, Gør Det Selv, Komputer for alle, Historie, National Geographic, Digital Foto og Aktiv Træning.